Varmeforsyningssystem
Et varmeforsyningssystem består af et eget olie-/gasfyret kedelanlæg eller fjernvarme, direkte eller indirekte anlæg. Varmeforsyningssystemet dækker både varmeanlægget og varmtvandsforsyningen, herunder produktion af varmt vand til varmtvandsbeholder (VVB).
Varmeanlæg
Et varmeanlæg er enten et en- eller to-strengsanlæg, der gennem rørføring er forbundet med varmegiverne, enten radiatorer eller konvektorer.
Et en-stregsanlæg er et anlæg, hvor der løber et enkelt varmerør (stigstreng) op gennem de enkelte lejligheder, hvor radiatorerne er tilsluttet denne stigstreng. Mange varmeanlæg i ældre ejerforeninger er et-strengsanlæg og der bør overvejes i forbindelse med renovering af stigstrengene at skifte til et to-strengsanlæg, der er mere energiøkonomisk. Et et-strengsanlæg kan ikke afkøle fjernvarmevandet så godt som et to-strengsanlæg, der erfaringsmæssigt har en ca. 10 % bedre energiøkonomi.
Centralvarmevandet cirkuleres fra varmeveksleren i varmecentralen gennem lodrette rør op gennem etagerne til et langsgående rør hen over loftet, hvorfra det løber gennem stigstrengene gennem etagerne og lejlighedernes radiatorer til det gennemgående rør, der ligger i loftet i kælderen.
En stor del af centralvarmevandet bliver ikke afkølet i radiatorerne og afkølingen afhænger af bl.a. reguleringen af radiatortermostaterne, (ind)reguleringen af varmeanlægget (fordelingen i stigstrengene) og hastigheden hvormed vandes pumpes rundt i varmeanlægget.
Spædevandsarrangement
Ejerforeningen bør etablere et spædevandsarrangement, så når der skal fyldes vand på radiatorsystemet, så tages vandet direkte fra fjernvarmeværkets returløb. Dette vand er iltfrit (derfor ingen korrosion), kalkfrit (derfor ingen forkalkninger). Derudover er det vigtigt med service to gange årligt for at få målt og justeret med bl.a. amin- og tanninforbindelser. Hvis der til påfyldning på radiatorsystemet anvendes rå vand nedbrydes anlægget ved øgede tæringer og det vil bevirke kalkafsætning i rørene, samt i varmeveksleren og dermed forringe afkølingen af fjernvarmen, hvilket igen vil betyde en dårligere varmeøkonomi. For eksempel reducerer 1 mm kalk i rørerne varmeoverførslen med 10 %.
Energioptimering af varmecentraler
Energioptimering af varmecentraler i ejerforeninger er et vigtigt fokusområde for bestyrelsen. Dels er der i tusindvis af kroner at spare på en optimal drift af varmecentralen, og ejerforeningen undgår betydelige gebyrer for en eventuel for dårlig køling af returvandet, dels sparer ejerforeningen på de knappe energiressourcer og på CO2 udledningen.
Afkøling
Afkøling er temperaturforskellen mellem det fjernvarmevand, som tilføres ejerforeningens varmecentral og det vand, der sendes retur efter at have opvarmet vandet i varmtvandsbeholderen og lejlighedernes radiatorer. For at fjernvarmenettet kan drives så effektivt som muligt, er det vigtigt, at der er en stor temperaturforskel. Afkølingskravet et 32 °C. Er ejerforeningens afkøling over 37 °C er det godt og det vil resultere i en bonus. Ligger afkølingen mellem 37 °C og 27 °C, er den i middel og ejerforeningen bliver hverken belønnet eller straffet. Er afkølingen under 27 °C er den dårlig og straffes med en merudgift, som kan være mange tusinde kroner, fx 25-75.000 kr. for varmeperioden på et år. Det er derfor vigtigt for bestyrelsen, specielt i vinterperioden, at tjekke den aktuelle afkøling eller have et firma, der overvåger varmecentralen. Der er tusindvis af kroner at spare.
Beregn afkølingen
Bestyrelsen kan udregne ejerforeningens afkøling, hvis afregningsperioden - perioden mellem aflæsningerne - er over 300 dage.
Formel: Forbrug (MWh) / Forbrug (m3) x 860 = Afkøling (°C)
Varmecentraler skal serviceres
En varmecentral, ligesom et vaskeri i en ejerforening, er ikke noget, der bare passer sig selv. Der skal årlige servicebesøg til, ellers kan det gå alvorligt galt og koste ejerforeningen tusindvis af kroner. Eksempelvis kan en udskiftning af en dårligt serviceret varmtvandsbeholder koste ca. 175.000 kr. Penge, der kunne være undgået og i stedet brugt til vedligeholdelse af ejerforeningen.
Mange ejerforeningers varmecentraler er dårligt indregulerede og det er ofte flere år siden det er sket. Der kan også være udført større eller mindre energibesparende foranstaltninger som fx udskiftning af vinduer eller efterisolering af tagkonstruktion siden den seneste justering. En justering vil typisk indebære, at vandflowet i radiatoranlægget skal indreguleres, vejrkompenseringsanlægget indstilles, og pumperne nedreguleres. Formålet er, at få vandet fordelt på en sådan måde, at de enkelte forbrugssteder netop tilføres de beregnede mængder. Som afslutning på en indregulering indstilles den automatiske regulering i henhold til forudsætningerne for indreguleringen.
Symptomer på manglende indregulering:
- For høje returtemperaturer på de strenge, der er tættest ved varmecentralen, og faldende returtemperaturer hen mod anlæggets yderender.
- For høj fremløbstemperatur i forhold til det projekterede.
- En cirkulationspumpe, der er større end den oprindeligt projekterede, og som ikke skyldes ombygninger eller udvidelser, der kræver større pumpekapacitet.
- Klager fra beboerne over dårlig komfort - fx udsving i rumtemperaturen.
- For lille afkøling.
Alle komponenter i en varmecentral skal vedligeholdes efter instruktionsanvisninger:
- Ventiler skal motioneres for ikke at sætte sig fast.
- Automatik skal tjekkes.
- Kontrol af temperaturer på varme og varmt brugsvand.
- Elektrolyseanlæg skal tilses og anoder skal skiftes.
- Varmtvandsbeholdere skal udslammes 1-2 gange om måneden for at undgå legionella.
- Varmtvandsbeholdere skal udsyres for at bevare ydeevnen.
- Varmevekslere skal renses og udsyres for at undgå tilstopning og bevare ydeevnen.
Det er vigtigt, at varmtvandsbeholdere, samt varmtvandsvekslere og varmevekslere på denne måde jævnligt bliver renset, udsyret og vedligeholdt.
Hvis ikke der foretages rensning, bliver forsyningen af varmt vand og radiatorvarmen til lejlighederne forringet. Desuden bliver afkølingen på anlægget dårlig. En række fjernvarmeværker har strafgebyr på årsafregningen ved dårlig afkøling – hvilket er en unødig varmeudgift.
Det kan anbefales at benytte firmaer, der har specialiseret sig i indregulering af varmecentralen, E/F Rådgivning kan anbefale erfarne firmaer. Fremgangsmåderne kræver en væsentlig indsats i forhold til dokumentation, hvis indreguleringen skal have varig værdi.
Hvis der anvendes faste modstande, er et typisk forløb i en større ejendom:
1. Udarbejdelse af principdiagram for hele anlæg, herunder nummerering af alle ventiler.
2. Beregning af alle vandmængder efter rumvarmebehov eller radiatorstørrelser.
3. Beregning af alle forindstillinger på radiatorer og strengreguleringsventiler, hvis man anvender den såkaldte forindstillingsmetode.
4. Indstilling af alle ventiler og efterfølgende kontrolmåling.
5. Hvis man anvender proportionalmetoden, forindstilles radiatorventilerne, og strengreguleringsventilerne indstilles efter de beregnede forholdstal mellem flowene i strengene. Herefter indstilles hovedflow på pumpe eller en central måleventil.
Hvis der anvendes aktive ventiler, dvs. trykdifferensventiler eller flowbegrænsere, indstilles de enkelte strenge efter de ønskede tryk eller flow. Der kræves i den forbindelse en beregning af flow.
Fordelen ved de aktive ventiler er, at vekselvirkningen mellem de enkelte strenge er langt mindre.
En fjernvarmecentral i en ejerforening består typisk af følgende hovedkomponenter:
- Varmtvandsbeholder, VVB, reguleringsventil til varmtvandsbeholder
- Pumpe, BC, cirkulationspumpe for det varme vand
- Varmeveksler for centralvarmeanlæg
- Reguleringsventil, M1, for centralvarmeveksler
- Pumpe, VF, cirkulationspumpe for centralvarme
- Automatikanlæg til regulering af beholder og centralvarmeanlæg
- Ekspansionsanlæg til optagelse af forskelle i vandvolumener
Vedligeholdelse af en varmtvandsbeholder og dens varmespiraler ved jævnlige rensninger er vigtig af flere grunde:
- Kalkbelagte varmespiraler nedsætter beholderens kapacitet, idet kalken virker isolerende og forringer varmespiralernes evne til at afkøle fjernvarmen. Dette er medvirkende til, at den samlede afkøling af fjernvarmen i ejendommen bliver dårlig. Andelen af fjernvarmen til varmt brugsvand udgør normalt ca. 25-30 % af det samlede fjernvarmeforbrug. Rensningerne skal derfor normalt udføres en gang om året.
Mange ejerforeningers ejendomme har i dag rustfrie rørsystemer til brugsvand. Disse rørsystemer kræver ikke et beskyttelsesanlæg, men beholderne, som oftest er udført af almindelig stål, skal stadig beskyttes, og det gøres ved hjælp af en offeranode i varmevandsbeholderen. Denne anode slides op og skal fornyes efter leverandørens anvisninger, ellers tærer den op og ødelægger varmtvandsbeholderen.
- En anden meget vigtig grund til at åbne og rense varmevandsbeholderen over alt indvendigt er, at man skal sikre sig imod, at der sker ophobning af slam og snavs, der kan medvirke til en farlig opformering af forskellige bakteriekim, som fx legionella. Den termofile slimbakterie har en stor isoleringsevne og nedsætter varmespiralernes kapacitet betydeligt, hvilket bevirker en forringelse af fjernvarmeafkølingen. Slimbakterien kan opformeres ved, at varmtvandsbeholderen aldrig bliver udsat for temperaturgymnastik og ikke tilstrækkelig ofte bliver kold nok i bunden.
Ofte er reguleringssystemet for en varmtvandsbeholder en termostat eller duostat med en forkert og normalt overdimensioneret reguleringsventil. Ved regulering af varmtvandsbeholderen gælder det bl.a. om, at få fjernvarmen i varmespiralerne til at opholde sig længst mulig tid i varmespiralerne. Det kan være vanskeligt med en almindelig termostatstyret ventil, hvilket betyder, at fjernvarmen ikke kan nå at afgive sit varmeindhold til varmevandsbeholderen. Duostaterne har den skavank, at de to reguleringer af henholdsvis det varme vand eller returtemperaturen af fjernvarmen, kæmper om, hvem der har overtaget. Det optimale løsning er, at regulere varmtvandsbeholderen med en motorreguleringsventil.
Et andet vigtigt element i forbindelse med den normale løbende drift og vedligeholdelse af en varmtvandsbeholder er, at den bliver slammet korrekt ud 1-2 gange om måneden. Mange beholdere er sjældent forsynet med en korrekt installeret by-pass rørforbindelse i mellem koldtvandstilførslen i bunden af beholderen og varmtvandsafgangen i toppen af beholderen. Dette medfører ved udslamningen, at der hvirvles slam op i beholderen og dette slam føres af cirkulationspumpen med ud til brugsvandtapstederne, hvor det meget generende sætter sig i perlatorerne i blandingsbatterierne.
En vigtig detalje og regel ved udslamning af en varmtvandsbeholer er, at cirkulationspumpen slukkes og at pumpen ikke startes igen før efter ½ time. Denne regel praktiseres sjældent og sker kun såfremt, der er monteret en speciel timer til formålet.
Vedligeholdelse af centralvarmesystem og veksler er vigtig af hensyn til en så optimal udnyttelse af fjernvarmen som muligt, hvilket desværre sjældent sker. Centralvarmeveksleren kan blive tilsnavset på flere måder:
- at der tilsættes almindelig postevand som spædevand, når radiatorsystemet mangler vand. Herved afsættes unødvendigt kalk i varmeveksleren, specielt i hovedstadsområdet, hvor vandet er meget kalkholdigt, hvilket forringer afkølingen af fjernvarmen. Der bør derfor udføres et spædevandsarrangement, så der kun spædes med behandlet fjernvarmevand.
- hvis der er fedthaner på radiatorsystemet. Disse haner holdes tætte ved at trykke fedt ind i hanerne, og det overskydende fedt sætter sig i bl.a. snavssamlere og termostatventiler, og kan medføre dårligt virkende termostatventiler. Der bør derfor foretages en udskiftning af fedthanerne og gennemføres en generel affedtning og rensning.
- at der kommer fedt og snavs ind sammen med fjernvarmevandet, og ofte findes der også fedthaner på fjernvarme siden i varmecentralen. Disse haner holdes tætte ved at trykke fedt ind i hanerne, der bør derfor foretages en udskiftning af fedthanerne og gennemføres en generel affedtning og rensning på fjernvarmesiden.
Varmeveksleren består af en varmeflade på fjernvarmesiden (primær) og en varmeflade, centralvarmesiden (sekundær) og disse varmeflader skal holdes rene. Rensningerne skal udføres af et firma med viden og erfaring inden for området og som har den fornødne viden om midler til affedtning og om afkalkning og ikke mindst om beskyttelse af vekslere mv. under renseprocessen, som sker ved tilsætning af inhibitorer, som er nødvendige for, at udføre et veludført rensearbejde.
Energirenovering af klimaskærm
Konvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme
Renovering af naturgasfyret varmecentral
Udskiftning af varmtvandsbeholder
Udskiftning større cirkulationspumpe
Isolering af rørinstallationer