Ejerlejlighedslovens § 5, stk. 2, anfører, at ”Ejeren skal give adgang til sin lejlighed, når dette er nødvendigt af hensyn til eftersyn og reparationer.” Der tænkes på reparationer og vedligeholdelsesarbejder på fælles installationer, der befinder sig i ejerlejligheden, jf. Betænkning nr. 395/1965 angående ejerlejligheder mv., side 144.
Såfremt ejerforeningen på en generalforsamling med det fornødne flertal beslutter sig for nye stigstrenge (varmt- og koldtvandsrør), nye varmerør til radiatorer, skift fra enstrengs- til tostrengsanlæg, installation af tv og/eller internet med kabling og lignende, må ejerlejlighedsejerne tåle, at ledninger/rør mv. føres gennem deres ejerlejlighed. Dersom ejerforeningens beslutning alene er taget ud fra saglige hensyn, kan en ejerlejlighedsejer ikke nægte ejerforeningen adgang til ejerlejligheden for at foretage installationsarbejdet.
En ejerlejlighedsejer kan modsætte sig, at der som følge af ændringer eller moderniseringer, som ejerlejlighedsejeren af en anden ejerlejlighed på egen hånd har foretaget - eller ønsker at foretage - i sin ejerlejlighed, føres nye ledninger mv. gennem dennes ejerlejlighed.
En ejerlejlighedsejer har ifølge bestemmelsen pligt til at give håndværkere og andre, der skal reparere eller efterse ejerforeningens fællesinstallationer, adgang til deres ejerlejlighed.
Ifølge betænkning 395/1965 angående ejerlejligheder m.v. kan ejerforeningen, hvis det er nødvendigt, skaffe sig adgang med fogedens hjælp, hvilket en nyere landsrets dom, jf. UfR 2017.212V, også er et udtryk for, jf. betænkningen side 144 ”Af hensyn til at kunne opnå fogedens bistand i tilfælde, hvor en enkelt ejer modsætter sig, at håndværkere får adgang til hans lejlighed for at reparere fælles installationer etc., er det fundet ønskeligt at medtage en udtrykkelig lovbestemmelse om dette spørgsmål.”
Vestre Landsret kom i UfR 2014.1656V frem til, at en ejerlejlighedsejer havde pligt til at give ejerforeningen adgang gennem sin lejlighed til eftersyn og reparation af et ventilationsanlæg, jf. ”Efter anlæggets karakter og betydning for de enkelte ejerlejligheder, som er tilsluttet dette, er det nødvendigt, at der er adgang til reparation og eftersyn af installationen. Efter en afvejning af vanskelighederne for ejerforeningen med at opnå adgang til ventilationsanlægget på anden måde over for de ulemper adgang til ventilationsanlægget ca. 1 gang om året vil indebære for [ejerlejlighedsejerne], finder landsretten herefter, at betingelsen om nødvendigt er opfyldt.”
I TBB 2017.12V (UfR 2017.212V) stadfæstede landsretten fogedrettens kendelse, som gav ejerforeningen adgang til en ejerlejlighed, da det var nødvendigt af hensyn til eftersyn og reparationer. Fogedretten havde lagt til grund, at det var nødvendigt at få foretaget et eftersyn af altanen for at fastslå, om vandskaden hos underboen skyldtes forhold ved overboens altan.
I FM2015.186 kunne ejerforeningen ikke få adgang til ejerlejlighed på grund af ejerlejlighedsejeren havde anlagt sag mod ejerforeningen, hvor ejerlejlighedsejeren anfægtede lovligheden af generalforsamlingens beslutning.
I UfR 2004.2198Ø havde en ejerlejlighedsejer pligt til at give en bygningskyndig adgang gennem sin ejerlejlighed til fællesareal.
I TBB 2014.125B havde en ejerlejlighedsejer pligt til at give håndværkere adgang til sin ejerlejlighed for at kunne foretage afhjælpning af et utæt badeværelsesgulv.
Bestemmelsen medfører en pligt til at give adgang, når det er nødvendigt af hensyn til eftersyn og reparationer af fælles installationer mv., men adgangspligten medfører ikke, at ejerlejlighedsejeren skal finde sig i arbejder, der medfører forandringer af særejendom, som ikke er helt ubetydelige, herunder fx væsentlig ændring af rørføringer, men vil næppe kunne modsætte sig, at der føres nye forsyningsledninger og lignende gennem ejerlejligheden samme sted som de tidligere rørføringer har været placeret.
Adgangen til den enkeltes ejerlejlighed (særejendom) er beskyttet af reglen om boligens ukrænkelighed, jf. grundlovens § 72 (husundersøgelse må, hvor ingen anden lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse), men heroverfor skal der foretages en afvejning af ejerforeningens og andre ejeres berettigede interesse i at sikre sig adgang til en specifik lejlighed for at udføre nødvendige arbejder. Det er ejerlejlighedsudvalgets vurdering, at en tydeliggørelse af bestemmelsen om adgang vil mindske risikoen for konflikter i ejerforeninger.
Bestemmelsen regulerer ikke, hvem der har adgang til ejerlejligheden, og der er ikke fastsat nærmere regler om vilkårene for adgangen. Den nærmere afgrænsning af, hvem der skal gives adgang, hvilke arbejder der kan gennemføres samt vilkårene for at sikre denne adgang, er ikke reguleret i loven, men kan udledes af praksis.
Se også bygningsreglementet 2018 § 14:
"Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde:
1) Når det er nødvendigt for at sikre omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund,
2) Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom.
Stk. 2. Arbejde omfattet af stk. 1 skal varsles senest 14 dage før arbejdets påbegyndelse.
Stk. 3. Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er afsluttet, skal den, der har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som før.
Stk. 4. Hvis ny bebyggelse eller ændring eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel mod nabo medfører, at naboen må ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer det."
