Ejerforeningen kan i henhold til ejerlejlighedslovens § 5, stk. 1, fastsætte almindelige ordensregler i en husorden, der regulerer brugen af fælles- og særejendom. I mangel af anden vedtægtsbestemmelse må det betyde, at generalforsamlingen kan fastsætte en husorden.
Ejerforeningen har ifølge ejerlejlighedslovens § 5, stk. 1, ingen pligt til at udarbejde en husorden (”kan fastsætte”), men ifølge normalvedtægten (2004) har bestyrelsen en pligt til, at udarbejde en husorden med almindelige ordensregler til godkendelse på generalforsamlingen, jf. § 9, stk. 3, in fine. Langt de fleste ejerforeninger har en vedtaget husorden.
Husordenen må ikke indeholde bestemmelser, der rettelig burde være indeholdt i ejerforeningens vedtægter eller have karakter af vedtægtsbestemmelser, da disse bestemmelser skal vedtages med kvalificeret flertal efter fordelingstal i modsætning til husordenen, der vedtages med simpelt flertal efter fordelingstal. Vedtægtslignende bestemmelser i en husorden er ugyldige. Husordenen skal alene regulere brugen af fællesejendom, det vil sige fællesarealer og -faciliteter (brugen af vaskeri og tørrerum, cykelkælder, affaldsrum, ophold på fællesarealer etc.) og i et vist omfang af særejendom (selve ejerlejligheden), men kun på mindre betydningsfylde områder. Urimelige bestemmelser må ikke forekomme i husordenen, da de som udgangspunkt er ugyldige. Husordenen skal selvsagt overholde lighedsgrundsætningen og andre foreningsretlige grundsætninger.
Husordenen er gældende for ejerforeningens medlemmer, hustandsmedlemmer, lejere og andre, der befinder sig i ejendommen. Husordenen indeholder fælles regler for ejerforeningen, der har til formål, at sikre ejerforeningens aktiver bedst muligt og skabe tryghed i ejerforeningen. Husordenen supplerer ejerforeningens vedtægter, men skal ikke tinglyses for at kunne gøres gældende mod foreningens medlemmer og tredjemand. Vedtægterne har forrang for husordenen, men der bør ikke være noget i husordenen, der vedrører vedtægterne. Husordenen kan ikke tilsidesætte gældende love om boligforhold, vedtægter, foreningsretlige regler etc., der til enhver tid vil have forrang for husordenen.
Husordenen skal som udgangspunkt vedtages på en generalforsamling med simpel majoritet efter fordelingstal. Der kan i særlige vedtægter (fra skrivemaskinens tidsalder) forekomme vedtægtsbestemmelser, hvoraf det fremgår, at ”bestyrelsen kan fastsætte en husorden”, hvilket er uheldigt, fordi vedtagelsen af en husorden dermed unddrages den demokratiske proces og forankring en generalforsamlings godkendelsesproces bidrager med og dermed risikerer bestyrelsen, at husordenen ikke opnår den samme respekt, som en demokratisk vedtaget husorden ville have opnået. Selvom bestyrelsen har kompetencen til at fastsætte en husorden, bør den ikke unddrage en generalforsamlings godkendelse, så husordenen bliver forankret blandt medlemmerne. Det fremgår af normalvedtægtens § 9 stk. 3 in fine, at ”bestyrelsen udarbejder husorden med almindelige ordensregler til godkendelsen på generalforsamlingen”.
Ud over husordenen gælder tillige almindelige naboretlige regler, principper og grundsætninger, hvor det intense nabofællesskab i en etageejendom vil stille snævrere grænser for det tilladelige, end der gælder for et fritliggende enfamiliehus. Her tænkes specielt på støj, lugt, dyrehold mv.
E/F Rådgivning har udviklet en total husorden, der dækker en ejerforenings behov i stort set enhver henseende. De enkelte punkter kan redigeres eller blot slettes, hvis de ikke er relevante for ejerforeningen. E/F Rådgivnings husorden koster 2.500 kr. inkl. moms. Såfremt ejerforeningen efterfølgende har behov for specifikke tilretninger, kan ejerforeningen selv foretage dem eller tilkøbe få timers konsulentrådgivning á 1.250 kr. pr. time inkl. moms.
