Civilkøb, forbrugerkøb og handelskøb
Civilkøb: Der er tale om civilkøb, også benævnt privatkøb, når både sælger og køber ikke er professionelle og handler uden for sit erhverv, det vil sige at begge parter er rimelig lige.
Forbrugerkøb: Der er tale om forbrugerkøb, når køber/forbruger handler uden for sit erhverv, og sælger handler som led i sit professionelle erhverv. Købelovens §§ 72-87 indeholder bestemmelser, der kun gælder for forbrugerkøb og som beskytter forbrugeren. Sælger skal bevise, at der ikke foreligger et forbrugerkøb. De regler i købeloven, som ikke gælder i forbrugerkøb, er opregnet i købelovens § 1 a, stk. 3, det vil sige: § 5, §§ 10-13, § 17, stk. 2, § 21, stk. 2, § 42, § 43, stk. 1 og 2, § 44, §§ 47-49 og 52-54. Forbrugerbeskyttelsesbestemmelser findes også i aftaleloven, bl.a. §§ 36 og 38, forbrugeraftaleloven, bl.a. § 28, konkurrencelovens § 1 og § 11, stk. 3 m.fl., kreditaftalelovens § 1, § 3 og efterfølgende, markedsføringslovens § 8, retsplejelovens 245, stk. 2., AB 18 § 1 m.fl.
Der er et større beskyttelseshensyn i relation til forbrugerkøb, da det er lovgivers hensigt, at beskytte den svage part/private forbruger over for den professionelle erhvervsdrivende.
Handelskøb: Der er tale om handelskøb, når begge parter er professionelle erhvervsdrivende og indgår aftaler i eller for deres virksomhed, jf. købelovens § 4. Reglerne for handelskøb er strengere end for andre køb.
Juridisk person
En juridisk person foreligger, medmindre lovgivningen stiller særlige krav, i så henseende:
når en sammenslutning af fysiske personer eller andre juridiske personer opnår selvstændig evne til at erhverve rettigheder og påtage sig retligt bindende forpligtelser, herunder til at være part og til at optræde som part i retssager.
Hertil kræves normalt en aftale om organiseret samvirke, som instituerer en kollektiv beslutningsproces om opnåelse af et bestemt formål og inkluderende et foreningsapparat med organer, der kan tegne kollektiviteten indadtil og udadtil, en selvstændig økonomi og et system til klarificering af deltagerkredsen. Når den juridiske person er opstået, foreligger der ingen identitet imellem denne og deltagerne i den. Der må en vis fastere organisering af samvirket til, for at dette overhovedet kan kvalificere sig som juridisk person i denne forstand.
Fysisk person
En fysisk person er en juridisk betegnelse på én person, i modsætning til en juridisk person.
Sær- og fællesejendom/sær- og fællesråden
Ejerlejlighedsejeren har en særråden over sin ejerlejlighed og en fællesråden over ejerforeningens fælles ejendom. Særejendom vedrører alt, hvad der ligger inden for lejlighedens afgrænsede vægge, hvortil ejeren har ret til at foretage forandringer, der ikke berører fælles ejendom, og selv afholder omkostningerne til reparation og vedligeholdelse. Fællesejendom omfatter alt uden om lejligheden, det vil sige den fysiske ejendom, bærende konstruktioner, tag, tagrum, kælderrum, pulterrum, ydervægge, udvendige vinduer, trappeopgange, svalegange, elevatorer, grundareal, haveanlæg, legepladser, fortove, parkeringspladser, privatveje mv. Altaner, balkoner og terresser er ligeledes fællesejendom, men hvor ejerlejlighedsejeren efter forholdets natur har en eksklusiv brugsret.
Retssubjekt
Evne til at være berettiget eller forpligtet subjekt i retsforhold.
Ekstinktion - vindikation
Vindikation går ud på, at den oprindeligt berettigede kan fordre genstanden udleveret, fra den der uberettiget har genstanden i hænde. Ekstinktion betyder udslukkelse, og i juridisk henseende er der tale om, at den oprindeligt berettigede mister retten over genstanden til fordel for en senere erhverver. Den oprindeligt berettigede får således udslukt sin ret.
Ekstinktion: Retserhvervelse, der medfører, at en andens tidligere stiftede ret over et gode helt eller delvis ophører. Ekstingvere, det forhold, at der indtræder ekstinktion.
Vindikation: Retten til at få udleveret en genstand, fra den, der uretmæssigt har den i besiddelse. Vindicere: Genvinde, kræve tilbage.
Culpa
Erstatningsretlig grundregel, hvorefter der pålægges erstatningspligt for skade, som er forvoldt ved en retsstridig handling, der kan tilregnes skadevolderen som forsætlig eller uagtsom, uanset graden af uagtsomhed. Culpareglen gælder også på alle områder, hvor der ikke er hjemmel for strengere ansvar.
Hæftelser
Solidarisk hæftelse
Det forhold, at flere personer hæfter for samme skyld, således at hver enkelt er forpligtet til at erlægge hele ydelsen, og således at den enes erlæggelse frigør de andre. Solidarisk hæftelse benævnes også in solidum.
Pro rata hæftelse
Det forhold, at flere personer kun hæfter forholdsmæssigt for en andel af gælden, fx i forhold antallet af lejligheder i en ejerforening eller i forhold til et i vedtægterne anført fordelingstal.
I relation til ejerforeningers låntagning i pengeinstitutter er der nogle gange tale om pro rata hæftelse med et tillæg på mellem 25 % og 50 %. Eksempelvis vil den enkelte ejer hæfte for 125.000 eller 150.000 kr., hvis en ejerforening med 100 ejerlejligheder optager et fælleslån på 10 mio. kr., hvilket svarer til 100.000 kr. pr. lejlighed.
Personlig hæftelse
Her hæfter ejerlejlighedsejeren med hele sin formue.
Begrænset hæftelse
Her hæfter ejerlejlighedsejeren ikke med hele sin formue, men blot en andel.
Direkte hæftelse
Her hæfter ejerlejlighedsejeren direkte over for ejerforeningens kreditorer.
Indirekte hæftelse
Her hæfter ejerlejlighedsejeren ikke direkte over for ejerforeningens kreditorer, men kan blive tvunget til at foretage yderligere indbetalinger til ejerforeningen.
Principal hæftelse
Ved principal hæftelse kan ejerforeningens kreditorer direkte henvende sig til ejerlejlighedsejeren og kræve sit tilgodehavende betalt helt eller delvist.
Subsidiær hæftelse
Ved subsidiær hæftelse skal ejerforeningens kreditor først søge sig fyldestgjort i ejerforeningens formue og når der ikke er flere penge at komme efter, kan kreditor forfølge sin fordring mod de enkelte ejerlejlighedsejere personligt.
Modificeret subsidiær hæftelse
Ved modificeret subsidiær hæftelse skal ejerforeningens kreditor først rette sit betalingskrav mod ejerforeningen og hvis betaling ikke sker, kan kreditor rejse kravet over for ejerlejlighedsejeren.
Regres
Det forhold, at en part, der har måttet betale et beløb, der helt eller delvis skal udredes af en eller flere andre, afkræver denne/disse, hvad denne/disse er pligtig at betale. Man taler om at regressere.
Modregning
Det forhold, at en person, som har et krav mod en anden person (modkrav), og som samtidig har en skyld til denne (hovedkrav), ved en derpå rettet erklæring anvender modkravet til hel eller delvis fyldestgørelse af hovedkravet.
Modregning sker ved, at modregneren opgiver sit krav til fordringshaveren og derved nedbringer sin gældsforpligtelse. Modregning finder sted i det omfang, modfordringen dækkes af hovedfordringen. Hvis skyldneren har ret til at modregne, udgør selve modregningserklæringen en betaling.
Dansk rets regler om modregning er i hovedsagen udviklet på grundlag af domstolspraksis. Det kræves, at fordringerne er komputable, det vil sige udjævnelige: Man kan ikke modregne en skyld i æbler med et krav på pærer. Derfor spiller modregning i praksis kun en rolle ved pengebeløb. Dernæst kræves det som hovedregel, at gælden består mellem de samme personer, såkaldt gensidighed. Endelig kræves det, at forfaldstiden er kommet for modfordringen, og at den, der modregner, har ret til at præstere hovedfordringen. Hvis hoved- og modkrav er konnekse, det vil sige udspringer af samme retsforhold, er retten til at modregne videre end ellers.
Modregning giver anledning til særlige problemer, når indehaveren af hovedfordringen kommer under konkursbehandling mv. Konkursloven indeholder særlige regler om modregning, §§ 42-45, og giver under visse betingelser hjemmel for at omstøde gennemførte modregninger.