Valg af internet er en stor og vigtig beslutning for en ejerforening. Internettet er en helt grundlæggende del af beboernes hverdag, og en af de parametre, der i stigende grad bliver taget med i betragtning, når værdien af en ejerlejlighed skal vurderes.
Internettet giver en lang række muligheder på computere, tablets, mobiltelefoner og smartphones, men er ikke bare essentielt for at kunne kommunikere via e-mails, købe ind, gå i netbanken, streame film og spille online. I stadig stigende grad giver internettet også mulighed for, at styre forskellige enheder i hjemmet såsom musikanlæg, låsesystemer, kaffemaskiner, ovne, lamper, varmeapparater mv. Internettet bliver stadig mere allesteds nærværende og permanent. Dermed former internettet hele måden at kommunikere og leve på, og er lige så basalt nødvendigt i hjemmet som el, vand og varme.
Tunge beslutningsprocesser, lange bindingsperioder og dyr infrastruktur. Det kan i praksis være noget omstændeligt, at skifte fra én internetudbyder til en anden. Når man som ejerforening vælger en internetløsning, er det derfor vigtigt, at vælge en løsning, der både er teknisk og økonomisk fremtidssikret.
Fiber har ubegrænset kapacitet
Teknologisk set bør man som ejerforening overveje, om man ønsker sin internetforbindelse etableret via 1) kobbernet (xDSL), 2) kabel-tv (coax-net), 3) mobilt bredbånd eller 4) fiber.
Hvis man vælger kobbernet, kabel-tv eller mobilt bredbånd, afhænger internettets hastighed af ydre faktorer, nemlig henholdsvis kobberets kvalitet og afstanden til den nærmeste central ved kobbernet, antallet af samtidige brugere ved kabel-tv og afstanden mellem brugerne og mast, samt selve telefonabonnementet ved mobilt bredbånd (3G, 4G).
Hvis man vælger en fiberløsning, er hastigheden uafhængig af ydre faktorer. Fiber har i princippet ubegrænset kapacitet, og derfor kan mange være koblet på forbindelsen, uden at hastigheden påvirkes. Fiber giver samtidig væsentligt højere hastigheder end andre teknologier, ligesom down- og upload-hastigheden normalt er ens. Dette er naturligvis en fordel i ejerforeninger, hvor alle beboere samtidig kan benytte internettet til at streame, game, se HD-film mv., uden at forringe forbindelsens kvalitet.
Fiberforbindelsen er i dag den mest stabile og fremtidssikrede internetforbindelse. Fiber stiger derfor løbende i markedsandele, og tager mere og mere over fra kobber, som tidligere var den mest udbredte teknologi.
Flere boligforeninger kan slå sig sammen og opnå stordriftsfordele
Fiber har i dag en dækning i Danmark på 62 %. Hvis man bor i et område, hvor der ikke allerede er lagt fiber ud, er det værd, at undersøge mulighederne for, at få nedgravet kabler og skabt forbindelse. Omkostningerne til at etablere et nyt fibernet er normalt for høje for private forbrugere og mindre ejerforeninger, men hvis man slår sig sammen med andre boligforeninger i nærområdet, er det ofte en rentabel løsning (typisk 150-200 lejligheder). Afhængig af geografi og antallet af brugere vil etableringsomkostningerne typisk tjene sig ind på nogle få år, hvis man sammenligner med udgiftsniveauet for eksisterende teknologier i området. Det skyldes, at fiber er væsentligt billigere at drive end fx mobile teknologier, og den månedlige ydelse er derfor lavere.
Hurtigt og stabilt internet til den lavest mulige pris
En anden måde at opnå stordriftsfordele på er, at vælge en internetudbyder, der er organiseret som en medlemsforening. Man indtræder her i et allerede etableret fællesskab af boligforeninger, der har en fælles interesse i, at få hurtigt og stabilt internet til den lavest mulige pris. Hvis medlemsforeningen allerede har etableret en fiberforbindelse i nærheden af ens ejerforening, kan man for en mindre investering blive tilkoblet denne. Hvis ikke, kan medlemsforeningen løfte den opgave, det er, at etablere et nyt fibernet, og dermed støtte op om ens ejerforening både praktisk, teknisk og økonomisk.
Normalt betyder valget af denne type udbyder også, at man bevarer ejerskabet over den tekniske infrastruktur i sin ejerforening. Selvom medlemsforeningen hjælper med at etablere og drive den, forbliver ejerskabet hos ejerforeningen. Dermed har ejerforeningen selv indflydelse på, i hvilken grad ens infrastruktur skal vedligeholdes og opgraderes, og dermed både på prisen og kvaliteten af ens internet. Dette er væsentligt, fordi nogle kommercielle udbydere bevidst undlader, at opgradere deres kunders internetforbindelser, men tvinger dem til først at tegne nye, dyre kontrakter. Som kunde hænger man dermed fast i flere år med gamle løsninger, der ikke følger med tiden, og derfor ikke kan benyttes til, at anvende internettet på de nye måder, der hele tiden opstår.
Medlemsforeningers priser ligger langt under markedsniveauet
Hvis ejerforeningen ligger i et område, hvor der allerede er etableret en fiberinfrastruktur, er det vigtigt at overveje, hvem der egentlig ejer kabler og netværk. I dag ejer TDC fx en stor del af fibernettet i Nordsjælland, og laver forretning på at lade andre udbydere benytte deres netværk. Det gælder for udbydere, der ikke har investeret i egen infrastruktur, men i stedet betaler en månedlig leje til TDC for at lade sine brugere benytte eksisterende TDC-netværk. Konsekvensen er, at udbyderen i praksis er bundet op på TDC’s ageren. Hæver TDC priserne, må udbyderen følge med. Begrænser TDC hastigheden i netværket, må udbyderen gøre det samme. Er der behov for at opgradere netværket, må udbyderen afvente, at TDC tager sig af det. Selvom få lande i verden har så meget konkurrence på internetmarkedet som Danmark, er der altså i dette tilfælde tale om en slags kunstigt monopol. Det virker ikke til brugerens fordel, men til udbyderens fordel.
Det er en stor fordel, at vælge en internetudbyder, der er organiseret som en medlemsforening. Medlemsforeninger producerer typisk alt selv, og ejer selv de mange kilometer kabel, de benytter. Dette giver lavere priser og større uafhængighed. Da foreningerne normalt kun udvider netværk ved indskud fra medlemmerne, er risikoen for konkurs samtidig minimal - og det samme gælder risikoen for opkøb. En foreningstilkobling er derfor en meget sikker investering, da foreningen uden tvivl også eksisterer på længere sigt.
Vælger man en medlemsforening, er man som medlem selv med til at fastsætte de priser, udbyderen kører med, og den kvalitet, udbyderen leverer. Hvor det sker, at kommercielle udbydere hæver deres priser med 100 %, er man som medlem af en udbyderforening selv garant for, at priserne hverken hopper eller stiger.
Foreningsstrukturen betyder generelt set, at udbyderen er uafhængig af markedet, og derfor ikke ligger under for de samme vilkår, som kommercielle udbydere gør. Hvor kommercielle udbydere er drevet af økonomisk gevinst, skal en medlemsforening normalt ikke give overskud, men kun sikre sin løbende drift og vedligeholdelse. Derfor behøver den ikke at reagere på markedet, men blot at tage hensyn til sine omkostninger, hvilket igen betyder, at priserne hos medlemsforeninger ligger væsentligt under markedsniveauet. Eksempelvis koster en 300 Mbit-forbindelse i dag mellem 229 og 399 kr. om måneden hos de kommercielle udbydere, men blot mellem 53 og 68 kr. om måneden hos en foreningsudbyder. Samtidig er support, transmissionsafgift, logning mv. typisk inklusive i den månedlige udgift hos en medlemsforening, mens den slags services normalt bliver opkrævet med særskilte gebyrer hos de kommercielle udbydere. Derfor er den reelle månedlige udgift hos disse i hvert fald 100 % højere.
En formålsparagraf giver større handlefrihed til bestyrelsen
Når man som ejerforening vælger internetudbyder, er det relevant at indtænke, hvordan beslutningsgangen skal forløbe. Er man sikker på, at man ønsker en medlemsforening som udbyder, er det muligt, at gøre processen mere smidig. Det kræver blot, at man indføjer en formålsparagraf i foreningens vedtægter i stil med denne:
Foreningens formål er, at levere TV-, IT- og telefoniydelser til medlemmerne fra eget anlæg, eventuel opkobling af eget anlæg til non-profit IT-laug, der leverer disse ydelser. Levering af ydelserne over for medlemmerne kan eventuelt ske ved oprettelse af antenne, IT- og telefoniforeninger.
Paragraffen giver bestyrelsen mulighed for at handle. Dermed kan den lettere sikre, at ejerforeningen til stadighed benytter den internetudbyder, der giver bedst mening både teknisk og økonomisk.