Ejerforeningen kan ikke træffe beslutninger, der for ejerlejlighedsejerne er særligt indgribende, uden at alle ejerlejlighedsejere eller som det mindste de påvirkede ejerlejlighedsejere har tiltrådt beslutningen. Dette gælder uanset kravet om enighed ikke er reguleret i vedtægterne. Ejerforeningsretligt taler man om en ”individualrettighed”.
Hvis ejerforeningen på dens generalforsamling har overskredet sin materielle kompetence og truffet en afgørelse den ikke kan træffe, er beslutningen ugyldig. Dette kan eventuelt efterfølgende blive fastslået ved dom, dersom der er behov for det eller tvivl om det.
Ejerforeningen kan som udgangspunkt med kvalificeret flertal tildele tredjemand en brugsret over fællesejendommen, og mindre væsentlige forhold ved simpelt flertal, men medfører brugsretten en afgørende indskrænkning i ejerlejlighedsejerens adgang til at benytte fællesejendommen, stilles der krav om enighed eller i det mindste om godkendelse fra de ejerlejlighedsejere, der berøres af brugsretten.
Ejerlejlighedsejere af stuelejligheder med en ganske afgørende interesse i, at kunne benytte fællesejendommens græsareal ud for deres stuelejligheder, hvortil de har adgang fra deres terrassedøre, skal ikke tåle, at påføres en afgørende indskrænkning i deres brugsret over fællesejendommen.
Ejerforeningens generalforsamling kan ikke uden alle berørte ejernes godkendelse træffe beslutning om tildeling af en ret til tredjemand, der på afgørende vis medfører en indskrænkning i de berørte ejerlejlighedsejeres brugsret over fællesejendommen, jf. TBB2014.111ØLD.
Der stilles krav til enighed på generalforsamlinger om beslutninger, der tilsidesætter de berørte ejerlejlighedsejere afgørende interesser, jf. TBB2015.416ØLD. Praksis er streng og afgørelsen viser, at der kræves enighed, når en eller flere ejerlejlighedsejere væsentlige interesser berøres negativt.
