Siden begyndelsen af 1900-tallet har det været hovedreglen, at Københavns Kommune solgte sine ejendomme med en ret til at købe ejendommene tilbage – typisk 70 eller 100 år senere. Det gjorde man for at sikre, at grundenes fremtidige værdistigning helt eller delvist kommer kommunen og derved alle kommunens borgere til gode.
Oprindeligt blev ejendomme solgt med tilbagekøbsret, hvor der blev givet bygningserstatning. I løbet af 1930'erne blev denne praksis ændret på grund af særlige forhold på ejendomsmarkedet. Herefter solgte kommunen primært ejendomme med tilbagekøbsret, hvor der ikke blev givet bygningserstatning. I nyere tid har spørgsmålet om salg af ejendomme med eller uden bygningserstatning været et vilkår, der er blevet forhandlet ved kommunens grundsalg.
Borgerrepræsentationen vedtog i 1996 en ordning, som gjorde det muligt for ejere af ejendomme med tilbagekøbsret enten at købe sig fri af tilbagekøbsretten eller at udskyde tilbagekøbsretten. Nogle tilbagekøbsrettigheder kan dog ikke frikøbes eller udskydes – fx fordi staten også har rettigheder over ejendommen. I dag sælges Københavns Kommunes ejendomme typisk uden tilbagekøbsret.
Bemærk, at en tilbagekøbsret ikke er en pligt, men en ret for kommunen. Der foreligger en politisk beslutning om, at tilbagekøb skal ske, når det skønnes økonomisk hensigtsmæssigt for kommunen. Københavns Kommune varsler tilbagekøb i overensstemmelse med deklarationens bestemmelser. I de fleste tilfælde er det 5 år før tilbagekøbsåret. Hvis der er varslet tilbagekøb, og der ikke er betalt for frikøb eller udskydelse inden tilbagekøbstidspunktet, overtager kommunen ejendommen. Ejeren får udbetalt tilbagekøbssummen efter deklarationens bestemmelser og må fraflytte.
Københavns Kommune orienterer her om hjemfaldspligten
Oversigt over hvilke ejendomme, hvor der fortsat er hjemfaldspligt.