Definitioner

Hæftelser

Solidarisk hæftelse

Det forhold at flere personer hæfter for samme skyld, således at hver enkelt er forpligtet til at erlægge hele ydelsen, og således at den enes erlæggelse frigør de andre. Solidarisk hæftelse benævnes også in solidum.

Pro rata hæftelse

Det forhold at flere personer kun hæfter forholdsmæssigt for en andel af gælden, f.eks. i forhold antallet af lejligheder i en ejerforening eller i forhold til et i vedtægterne anført fordelingstal.

I relation til ejerforeningers låntagning i pengeinstitutter er der ofte tale om en pro rata hæftelse med et tillæg på mellem 25 % og 50 %. Eksempelvis vil den enkelte ejer hæfte for 125.000 eller 150.000 kr., hvis en ejerforening med 100 ejerlejligheder optager et fælleslån på 10 mio. kr., hvilket svarer til 100.000 kr. pr. lejlighed.

Personlig hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren med hele sin formue.

Begrænset hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren ikke med hele sin formue, men blot en andel.

Direkte hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren direkte over for ejerforeningens kreditorer.

Indirekte hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren ikke direkte over for ejerforeningens kreditorer, men kan blive tvunget til at foretage yderligere indbetalinger til ejerforeningen.

Principal hæftelse

Ved principal hæftelse kan ejerforeningens kreditorer direkte henvende sig til ejerlejlighedsejeren og kræve sit tilgodehavende betalt helt eller delvist.

Subsidiær hæftelse

Ved subsidiær hæftelse skal ejerforeningens kreditor først søge sig fyldestgjort i ejerforeningens formue og når der ikke er flere penge at komme efter, kan kreditor forfælge sin fordring mod de enkelte ejerlejlighedsejere personligt.

Modificeret subsidiær hæftelse

Ved modificeret subsidiær hæftelse skal ejerforeningens kreditor først rette sit betalingskrav mod ejerforeningen og hvis betaling ikke sker, kan kreditor rejse kravet over for ejerlejlighedsejeren.

Fællesomkostninger og opsparing

Fællesomkostninger

Fællesomkostninger er de omkostninger, der følger af generalforsamlingens og/eller bestyrelsens gyldige beslutninger eller af en disposition, den enkelte undtagelsesvist kan foretage på fællesskabets vegne.

Ejerlejlighedslovens § 6 nævner udgifter vedrørende grunden, vej- og kloakbidrag, forsikringspræmier og udgifter til administration og vedligeholdelse af fællesbestanddele og tilbehør, bidrag til en eventuel grundfond m.v.

Ejerforeningens vedtægter indeholder ofte præciseringer af ejerforeningens vedligeholdelsespligt.

Ejerforeningen foretager forsvarlig udvendig forebyggende, afhjælpende og oprettende vedligeholdelse, herunder af døre mod fællesarealer, udvendige ruder og vinduer samt altaner, elevatorer, fælles forsyningsledninger og fællesinstallationer.

Ejerforeningen afholder omkostninger til udbedring af skader i ejerlejlighederne, der skyldes forhold omfattet af ejerforeningens vedligeholdelsespligt. Når ejerforeningen foretager vedligeholdelse, skal der ske retablering i sædvanligt og rimeligt omfang.

Opsparing

Opsparing i relation til ejerforeninger er en henlæggelse af ejernes disponible indkomst til en senere afholdelse af en omkostning til oprettende vedligeholdelse. Opsparingshenlæggelserne har intet med ejerforeningens fællesomkostninger at gøre.

Vedligeholdelse og forbedring

Udvendig vedligeholdelse:

Tagværk, kviste, facader, sokler/kælderydervægge, kældertrapper, vinduer, døre, porte og gennemgange, udearealer og øvrige bygninger.

Indvendig vedligeholdelse:

Kælder, gange og trapper, etageadskillelser, toilet, bad og køkken i fælleslokaler, varmeanlæg og rørføring, vandinstallationer og brugsvandsrørføring, afløbs(faldstammer)- og kloakinstallationer, gasinstallationer, ventilationsanlæg, stærk- og svagstrømsinstallationer.

Forebyggende vedligeholdelse

Forebyggende vedligeholdelse omfatter en planlagt indsats, som udføres inden ejendommens ydeevne reduceres til et brugsmæssigt utilfredsstillende niveau, eller for at forhindre følgeskader. Eksempler på forebyggende vedligeholdelse er overfladebehandling og vedligeholdende reparationer.

Afhjælpende vedligeholdelse

Afhjælpende vedligeholdelse er en ikke planlagt indsats, som udføres for at udbedre skader eller afhjælpe driftssvigt. Eksempel på afhjælpende vedligeholdelse er brud i rørføringen og lignende.

Oprettende vedligeholdelse

Oprettende vedligeholdelse er en planlagt indsats som medfører en væsentlig kvalitetsforbedring af ejendommen og ofte forårsaget af tidligere tiders forsømmelser af økonomisk og/eller indsatsmæssig art. Eksempler på oprettende vedligeholdelse er udskiftning af tag og vinduer.

Forbedringer

Forbedringer er et ikke ubetydeligt løft af ejerlejlighedens værdi. Eksempelvis kan der være tale om at få lagt bad ind i lejligheden, få etableret altaner til lejlighederne, etableret taglejligheder og lign.

Vedligeholdelsesniveau

Ejendommen er ejerforeningens mest værdifulde økonomiske aktiv. Det er derfor ejerforeningens ansvar, og bestyrelsens ansvar og opgave i særdeleshed, at bevare ejendommens værdi ved til stadighed at sikre et acceptabelt og forsvarligt vedligeholdelsesniveau.

Omkostningerne til bygningsvedligeholdelse bør fordele sig på følgende måde:

         Forebyggende vedligeholdelse .............  60 %

         Afhjælpende vedligeholdelse ................  15 %

         Oprettende vedligeholdelse ..................  25 %

Hæftelser

Solidarisk hæftelse

Det forhold at flere personer hæfter for samme skyld, således at hver enkelt er forpligtet til at erlægge hele ydelsen, og således at den enes erlæggelse frigør de andre. Solidarisk hæftelse benævnes også in solidum.

Pro rata hæftelse

Det forhold at flere personer kun hæfter forholdsmæssigt for en andel af gælden, f.eks. i forhold antallet af lejligheder i en ejerforening eller i forhold til et i vedtægterne anført fordelingstal.

I relation til ejerforeningers låntagning i pengeinstitutter er der ofte tale om en pro rata hæftelse med et tillæg på mellem 25 % og 50 %. Eksempelvis vil den enkelte ejer hæfte for 125.000 eller 150.000 kr., hvis en ejerforening med 100 ejerlejligheder optager et fælleslån på 10 mio. kr., hvilket svarer til 100.000 kr. pr. lejlighed.

Personlig hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren med hele sin formue.

Begrænset hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren ikke med hele sin formue, men blot en andel.

Direkte hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren direkte over for ejerforeningens kreditorer.

Indirekte hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren ikke direkte over for ejerforeningens kreditorer, men kan blive tvunget til at foretage yderligere indbetalinger til ejerforeningen.

Principal hæftelse

Ved principal hæftelse kan ejerforeningens kreditorer direkte henvende sig til ejerlejlighedsejeren og kræve sit tilgodehavende betalt helt eller delvist.

Subsidiær hæftelse

Ved subsidiær hæftelse skal ejerforeningens kreditor først søge sig fyldestgjort i ejerforeningens formue og når der ikke er flere penge at komme efter, kan kreditor forfælge sin fordring mod de enkelte ejerlejlighedsejere personligt.

Modificeret subsidiær hæftelse

Ved modificeret subsidiær hæftelse skal ejerforeningens kreditor først rette sit betalingskrav mod ejerforeningen og hvis betaling ikke sker, kan kreditor rejse kravet over for ejerlejlighedsejeren.

Fællesomkostninger og opsparing

Fællesomkostninger

Fællesomkostninger er de omkostninger, der følger af generalforsamlingens og/eller bestyrelsens gyldige beslutninger eller af en disposition, den enkelte undtagelsesvist kan foretage på fællesskabets vegne.

Ejerlejlighedslovens § 6 nævner udgifter vedrørende grunden, vej- og kloakbidrag, forsikringspræmier og udgifter til administration og vedligeholdelse af fællesbestanddele og tilbehør, bidrag til en eventuel grundfond m.v.

Ejerforeningens vedtægter indeholder ofte præciseringer af ejerforeningens vedligeholdelsespligt.

Ejerforeningen foretager forsvarlig udvendig forebyggende, afhjælpende og oprettende vedligeholdelse, herunder af døre mod fællesarealer, udvendige ruder og vinduer samt altaner, elevatorer, fælles forsyningsledninger og fællesinstallationer.

Ejerforeningen afholder omkostninger til udbedring af skader i ejerlejlighederne, der skyldes forhold omfattet af ejerforeningens vedligeholdelsespligt. Når ejerforeningen foretager vedligeholdelse, skal der ske retablering i sædvanligt og rimeligt omfang.

Opsparing

Opsparing i relation til ejerforeninger er en henlæggelse af ejernes disponible indkomst til en senere afholdelse af en omkostning til oprettende vedligeholdelse. Opsparingshenlæggelserne har intet med ejerforeningens fællesomkostninger at gøre.

Vedligeholdelse og forbedring

Udvendig vedligeholdelse:

Tagværk, kviste, facader, sokler/kælderydervægge, kældertrapper, vinduer, døre, porte og gennemgange, udearealer og øvrige bygninger.

Indvendig vedligeholdelse:

Kælder, gange og trapper, etageadskillelser, toilet, bad og køkken i fælleslokaler, varmeanlæg og rørføring, vandinstallationer og brugsvandsrørføring, afløbs(faldstammer)- og kloakinstallationer, gasinstallationer, ventilationsanlæg, stærk- og svagstrømsinstallationer.

Forebyggende vedligeholdelse

Forebyggende vedligeholdelse omfatter en planlagt indsats, som udføres inden ejendommens ydeevne reduceres til et brugsmæssigt utilfredsstillende niveau, eller for at forhindre følgeskader. Eksempler på forebyggende vedligeholdelse er overfladebehandling og vedligeholdende reparationer.

Afhjælpende vedligeholdelse

Afhjælpende vedligeholdelse er en ikke planlagt indsats, som udføres for at udbedre skader eller afhjælpe driftssvigt. Eksempel på afhjælpende vedligeholdelse er brud i rørføringen og lignende.

Oprettende vedligeholdelse

Oprettende vedligeholdelse er en planlagt indsats som medfører en væsentlig kvalitetsforbedring af ejendommen og ofte forårsaget af tidligere tiders forsømmelser af økonomisk og/eller indsatsmæssig art. Eksempler på oprettende vedligeholdelse er udskiftning af tag og vinduer.

Forbedringer

Forbedringer er et ikke ubetydeligt løft af ejerlejlighedens værdi. Eksempelvis kan der være tale om at få lagt bad ind i lejligheden, få etableret altaner til lejlighederne, etableret taglejligheder og lign.

Vedligeholdelsesniveau

Ejendommen er ejerforeningens mest værdifulde økonomiske aktiv. Det er derfor ejerforeningens ansvar, og bestyrelsens ansvar og opgave i særdeleshed, at bevare ejendommens værdi ved til stadighed at sikre et acceptabelt og forsvarligt vedligeholdelsesniveau.

Omkostningerne til bygningsvedligeholdelse bør fordele sig på følgende måde:

         Forebyggende vedligeholdelse .............  60 %

         Afhjælpende vedligeholdelse ................  15 %

         Oprettende vedligeholdelse ..................  25 %

Hæftelser

Solidarisk hæftelse

Det forhold at flere personer hæfter for samme skyld, således at hver enkelt er forpligtet til at erlægge hele ydelsen, og således at den enes erlæggelse frigør de andre. Solidarisk hæftelse benævnes også in solidum.

Pro rata hæftelse

Det forhold at flere personer kun hæfter forholdsmæssigt for en andel af gælden, f.eks. i forhold antallet af lejligheder i en ejerforening eller i forhold til et i vedtægterne anført fordelingstal.

I relation til ejerforeningers låntagning i pengeinstitutter er der ofte tale om en pro rata hæftelse med et tillæg på mellem 25 % og 50 %. Eksempelvis vil den enkelte ejer hæfte for 125.000 eller 150.000 kr., hvis en ejerforening med 100 ejerlejligheder optager et fælleslån på 10 mio. kr., hvilket svarer til 100.000 kr. pr. lejlighed.

Personlig hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren med hele sin formue.

Begrænset hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren ikke med hele sin formue, men blot en andel.

Direkte hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren direkte over for ejerforeningens kreditorer.

Indirekte hæftelse

Her hæfter ejerlejlighedsejeren ikke direkte over for ejerforeningens kreditorer, men kan blive tvunget til at foretage yderligere indbetalinger til ejerforeningen.

Principal hæftelse

Ved principal hæftelse kan ejerforeningens kreditorer direkte henvende sig til ejerlejlighedsejeren og kræve sit tilgodehavende betalt helt eller delvist.

Subsidiær hæftelse

Ved subsidiær hæftelse skal ejerforeningens kreditor først søge sig fyldestgjort i ejerforeningens formue og når der ikke er flere penge at komme efter, kan kreditor forfælge sin fordring mod de enkelte ejerlejlighedsejere personligt.

Modificeret subsidiær hæftelse

Ved modificeret subsidiær hæftelse skal ejerforeningens kreditor først rette sit betalingskrav mod ejerforeningen og hvis betaling ikke sker, kan kreditor rejse kravet over for ejerlejlighedsejeren.