I ejerforenings sammenhæng anvendes en række afstemningsregler, der benyttes i bestyrelsen og på ejerforeningernes generalforsamlinger. Man skelner mellem simpelt og kvalificeret flertal, absolut og relativt flertal, samt enstemmighed, jf. neden for.
Der findes overordnet fem former for flertal:
1. Simpelt absolut flertal angiver, at mere end 50 % af de afgivne stemmer er for forslaget,
2. Simpelt relativt flertal angiver, at forslaget fik flest stemmer af de fremsatte forslag,
3. Kvalificeret absolut flertal angiver, at mere end 50 % af de afgivne stemmer er for forslaget, det kvalificerede ligger i med hvilken majoritet, det er vedtaget, fx 2/3 eller ¾ flertal. Kvalificeret flertal kan kun kræves, dersom det udtrykkeligt fremgår af foreningens vedtægter, fx i forbindelse med væsentlige beslutninger og om ændringer af vedtægter.
4. Kvalificeret relativt flertal angiver, at flest stemmer er for forslaget, med et påkrævet minimum fx 1/3 af samtlige stemmer.
5. Enstemmighed angiver, at samtlige - såvel efter antal som fordelingstal - skal stemme for. Enstemmighed kræves fx ved ændring af fordelingstal.
Regelanvendelse
Hovedreglen er, at beslutninger om godkendelse af beretning, regnskab, budget, vedligeholdelsesplan, samt valg af formand, bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, revisor, administrator mv. træffes ved simpelt flertal (1 eller 2).
Ved beslutninger om væsentlige forhold, herunder ændringer af vedtægter, kræves som oftest kvalificeret flertal (3 eller 4).
Derudover kan der være tale om krav om enstemmighed (5), som anvendes ved fx ændring af fordelingstal.
Stemmelighed
Står stemmerne til et fremsat forslag lige, er det fremsatte forslag bortfaldet, da det ikke har opnået flertal. Er der tale om personvalg, afgøres valget ved lodtrækning.
Quorum
Der benyttes også et begreb, quorum, der angiver det antal medlemmer, der skal være til stede for at lovligt kan træffes.
Mindretalsbeslutning - mindst 25 %
En del ejerforeninger har følgende bestemmelse i deres vedtægter:
Opsparing til vedligeholdelse og forbedring (grundfond)
Når det begæres af mindst 1⁄4 af ejerforeningens medlemmer, skal der til bestridelse af de fælles udgifter til vedligeholdelse og forbedring oprettes en opsparing, hvortil ejerne årligt skal bidrage med maksimalt 10 % af det årlige ordinære fællesbidrag, indtil opsparingens størrelse svarer til det seneste års budgetterede ordinære fællesbidrag. Den enkelte ejer kan ikke disponere over grundfonden.
I tidernes morgen overvejede man fra lovgivers side, at indføre en regel om obligatorisk oprettelse af en såkaldt grundfond, som særlig skulle tjene til styrkelse af ejerforeningens kreditværdighed. Tanken blev dog opgivet, men i stedet indsattes i normalvedtægtens § 10 en bestemmelse om, at grundfond skal oprettes, når mindst ¼ af ejerne efter antal eller fordelingstal begærer det, mod normalt et simpelt flertal (minimum 50 %).
Meningen er, at grundfondens midler kun skal anvendes til afholdelse af større udgifter fx til reparation af tag, således at disse store udgifter kan fordeles over en årrække. Endvidere skal grundfonden sikre ejerforeningens likviditet og i det hele tjene til sikkerhed for fælleskreditorer. Derimod kan grundfonden ikke benyttes til afholdelse af de løbende driftsudgifter.
Et mindretal på mindst ¼ af foreningens medlemmer kan forlange, at der oprettes en opsparing til vedligeholdelse og forbedring. Der er ikke noget krav om, at denne opsparing sker til brug for nogen konkrete vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder. Opsparingen skal ske således, at der ikke opkræves mere end 10 % af de årlige ordinære fællesbidrag. Ønsker foreningen at foretage yderligere opsparing i en grundfond, kan det ske, hvis der er tale om større konkrete vedligeholdelsesarbejder. Beslutning om sådan yderligere opsparing kræver dog almindeligt stemmeflertal på generalforsamlingen.
Bestemmelsen er således en mindretalsbeskyttelse af de ejere, der mener, at det er nødvendigt med en vis henlæggelse til større vedligeholdelsesarbejder.