Der har siden fyringssæsonen startede medio september 2021 været voldsomme prisstigninger på gas, men også på øvrige energikilder som kul, olie, benzin og el.
En af årsagerne til disse prisstigninger skal findes i, at det i Danmark i 2021 blæste mindre end gennemsnitsåret, hvorfor elproduktionen fra vindmøller blev mindre end normalt. Danmarks store vindkraftproduktion har dog betydet, at Danmark i perioder med meget vind har undgået de værste prisstigninger på el. I sommeren 2021 var der i Norge og Sverige 25 % mindre elproduktion fra vandkraftanlæg, som bevirkede, at gaslagrene blev anvendt i større omfang end normalt.
En kold vinter i 2020/2021 bevirkede, at gaslagrene i Østasien, Europa og Rusland blev kørt helt ned, og det var ikke muligt at fylde dem helt op igen, før efterårets fyringssæson startede i september 2021. De stigende gaspriser bevirkede, at genopfyldningen af gaslagrene gik langsommere end normalt, og efterhånden som fyringssæsonen nærmede sig, steg priserne yderligere.
Globalt set er der mindre lagerkapacitet til gas end til kul og olie, og det er med til at gøre gasprisen mere svingende, end vi ser det for kul og olie, der kan tåle større udsving i efterspørgslen. Kulpriserne har i hele 2021 været mere stabile end gas- og elpriserne, og kraftværkerne har typisk lagre af kul, der dækker over et års forbrug. Desværre har de høje gaspriser givet kullet en comeback.
Samtidig er mere og mere af den nordamerikanske og russiske gas blevet solgt til Asien frem for til Europa, hvilket også har været medvirkende til, at gasprisen i Europa steg voldsomt. Prisen på gas var stabilt højt i oktober og november 2021, men meldinger om en ny kold vinter i Europa og tvivl om, hvorvidt den nye tyske regering ville godkende gasledningen mellem Rusland og Europa, Nord Stream 2, fik gasprisen til at slå rekord den 21. december 2021, da den rundede 16 kr./m3, hvor den i januar 2021 lå under 2 kr./m3. I dag er den under 10 kr./m3.
Den 22. februar 2022 suspenderede den tyske forbundskansler Olaf Scholz imidlertid godkendelsen af den russiske gasledning Nord Stream 2, der er færdigbygget, men ikke i drift.
Der har også været problemer med gasfelterne i Norge og Rusland, som ikke kunne levere de mængder gas, de normalt leverede.
Samtidig kom opsvinget efter Covid-19 i gang meget hurtigere end ventet, hvilket bevirkede en øget efterspørgsel på gas.
Forudsætningerne for den perfekte storm på energiområdet var tæt på optimale.
Det er ikke muligt at opgøre Danmarks import af gas fra Rusland, men i 2020 kom 41 % af EU’s samlede import af naturgas fra Rusland.
Det danske gasforbrug på 87 petajoule er for nedadgående og udgør i dag 13 % af det samlede energiforbrug på 650 petajoule. I dag er gasforbruget det laveste siden 1990 og under halvdelen af, hvad det var i 2004, hvor det toppede, idet energiforsyningen fra de vedvarende energikilder dækker mere og mere af den danske energiforsyning og trænger forbruget af gas, olie og kul ned.
Danmark producerer selv 59 % af det samlede danske gasforbrug. Danmark importerer gas fra Tyskland, der igen importerer det fra andre lande, bl.a. Rusland. 21 % af det danske gasforbrug går til husholdningerne, herunder til rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand.
Først når fyringssæsonen slutter medio maj 2022 og efterspørgslen på gas falder, er et prisfald muligt. På grund af de seneste prishøjder bliver det forventede prisfald dog sandsynligvis mindre end antaget.
Samtidig har udviklingen i Ukraine, der råder over verdens 23. største gasreserve, boykottet af og sanktionerne mod Rusland mv., stor betydning på udviklingen i gasprisen. Om alt går vel, kan man formentlig tidligst forvente, at gasprisen kan normaliseres efter maj 2023.
