Den 2. juni 2014 trådte ændringerne i målerbekendtgørelsen i kraft. Ændringerne havde til formål at implementere energieffektiviseringsdirektivets artikel 9. Ændringerne havde endvidere til hensigt at opdatere målerbekendtgørelsens regler om individuel måling således, at disse stemmer overens med byggepraksis på området. Revisionen af målerbekendtgørelsen har bl.a. taget afsæt i de fastsatte krav i energieffektiviseringsdirektivet. Grundet alderen på den forrige målerbekendtgørelse samt omfanget af ændringerne, blev målerbekendtgørelsen genudstedt som bekendtgørelse nr. 563, mens den tidligere bekendtgørelse nr. 891 blev ophævet. I december 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet i kraft. Direktivets artikel 9c stiller krav om fjernaflæselige målere og varmefordelingsmålere. På baggrund af ændringsdirektivet blev målerbekendtgørelsen ændret med ikrafttrædelse den 25. oktober 2020. Ændringen har til formål at implementere ændringsdirektivets artikel 9c.
Bekendtgørelse nr. 563 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling af 2. juni 2004, inklusiv de efterfølgende ændringsbekendtgørelser, senest ved bekendtgørelse nr. 1383 af 21. september 2020, indeholder et obligatorisk krav om, at forbrug skal afregnes efter målere, da hensynet med indførelse af målere er, at man dermed får et incitament til at spare på energi- og/eller vandforbruget, hvis beboeren betaler for eget forbrug. Målerbekendtgørelsen er præceptiv, hvilket vil sige at den ikke kan fraviges, fx ved aftale.
Ved bekendtgørelse nr. 1383 af 21. september 2020 blev § 1, stk. 3, i målerbekendtgørelsen ændret til følgende:
”Målerne skal anvendes til måling af forbruget og til fordeling af forbruget til den enkelte bolig- eller erhvervsenhed. Betaling til forsyningsvirksomheden skal ske efter det målte forbrug, for så vidt angår den del af betalingen, der er forbrugsafhængig.”
for at gøre det uomtvisteligt, at forbruget skal fordeles efter målerne, og dermed individuelt forbrugsafhængigt.
Hvis der er forbrugsmålere installeret, skal forbruget følgelig afregnes efter målerne. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens fortolkning, at dette også var gældende før ændringsbekendtgørelsen af 21. september 2020, men med den opdaterede bekendtgørelse blev kravet yderligere præciseret, så det ikke efterlader tvivl.
Ifølge målerbekendtgørelsen skal fordelingsmåling forstås således, at i ejendomme med flere ejerlejligheder, hvor betaling til forsyningsvirksomheden sker fælles for ejendommen, fordeles forbruget mellem de enkelte ejerlejligheder efter det forbrug, der er registreret på fordelingsmålerne.
Målerbekendtgørelsen skal tilskynde til besparelse, når der skal betales for faktisk forbrug efter målere. Virkemidlet er uafhængigt af, om det er afregningsmålere eller fordelingsmålere, og bekendtgørelsen sondrer ikke mellem de målertyper, der opsættes.
Bekendtgørelsen omfatter målere, der installeres eller er installeret i eller uden for en bygning for at måle bygningens og/eller den enkelte ejerlejligheds forbrug af el, gas, vand, varmt vand, varme og køling.
