Forslagsret til generalforsamlinger
”Bestyrelsen og enhver ejer i foreningen har ret til at få et konkret angivet emne behandlet på den ordinære generalforsamling”, jf. normalvedtægtens § 10, stk. 1, hvilket svarer til selskabslovens § 90, stk. 1 og 2, og retslitteraturen, jf. advokat (H), adj. professor, dr.jur. Eigil Lego Andersen: ”Dirigent og generalforsamling”, 1. udg., 2010, side 35, 85, 94 og 121, og professor, dr.jur. Erik Werlauff: ”Generalforsamlingen - håndbog for dirigenter og deltagere”, 3. udgave, 2018, side 59-62.
Normalvedtægtens § 11, stk. 1:
”Ekstraordinær generalforsamling afholdes, ud over de i § 5 og § 14, stk. 5, nævnte situationer, når:
1) Bestyrelsen finder anledning dertil.
2) Det til behandling af et konkret angivet emne begæres af mindst ¼ af ejerne i ejerforeningen efter fordelingstal eller antal.
3) En tidligere generalforsamling har besluttet det.
Bestyrelsen har med normalvedtægtens § 11 en hjemmel til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når den ”finder anledning” til dette og når der er truffet gyldig bestyrelsesbeslutning herom, jf. tidl. højesteretsdommer Peter Blok: ”Ejerlejligheder”, 3. udg., 1995, side 389 og advokat (H) Kristian Dreyer: ”Ejerlejlighedsloven og normalvedtægten med kommentarer”, 1. udg., 2022, side 304. Et enkelt bestyrelsesmedlem har således ikke kompetence til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.
Retten for ejerlejlighedsejere til at fremsætte forslag på dagsordenen under indkomne forsalg gælder kun på den ordinære generalforsamling og dermed ikke den ekstraordinære generalforsamling, jf. normalvedtægtens § 11, stk. 1. Ved ekstraordinære generalforsamlinger erstattes retten til at kræve emner optaget på dagsordenen af retten til, at kræve indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling for behandling af et eller flere emner, der vedrører ejerforeningen og ikke den enkelte ejerlejlighedsejer, når mindst 25 % af medlemmerne giver fuldmagt til det, jf. normalvedtægtens § 11, stk. 1, 2. pkt.
Bestyrelsen har ikke bemyndigelse til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at fremme et bestyrelsesmedlems eller et medlems individuelle rettigheder eller lignede, da dette falder uden for normalvedtægtens § 11, stk. 1, og må henvises til den ordinære generalforsamling.
Dersom ejerforeninger tillod medlemmer at begære indkaldelse til ekstraordinære generalforsamlinger, vil dette kunne åbne for talrige ekstraordinære generalforsamlinger, hvor en ejerlejlighedsejer ville anmode ejerforeningen om dette og hint, hvilket ville medføre betydelige omkostninger som ejerlejlighedsejeren skulle dække, jf. en analogi til lov om ejerlejligheder § 7, stk. 2, for så vidt ejerforeningen alene kan afholde ejerforeningens driftsmæssige fællesomkostninger.
Dersom ejerlejlighedsejerens forslag efter bestyrelsens opfattelse, ikke lovligt vil kunne vedtages på den ordinære generalforsamling, bør der gives forslagsstilleren mulighed for at lovliggøre forslaget. Hvis forslagsstilleren nægter dette, kan bestyrelsen se sig nødsaget til ikke at fremme forslaget.
Karakteren af indkomne forslag kan være af varierende karakter. Dersom et forslag kan influere på ejerforeningens økonomi, må forslagsstilleren angive et kvalificeret estimat for omkostningen. Man kan fx ikke stille forslag om, at der i ejerforeningen skal etableres en legeplads uden at angive økonomien, da det ellers både kan være 25.000 kr. eller 250.000 kr. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde med forslagsstillerens accept omformulere eller forkorte ejerlejlighedsejerens forslag, men må ikke materielt ændre i dette.
”På generalforsamlingen bør forslagets fulde ordlyd oplæses og motiveres af forslagsstilleren. Er denne ikke til stede, bortfalder forslaget i hvert fald, hvis ikke andre tilstedeværende fremsætter forslaget som sit eget”, jf. advokat (H) Peter Andreasen: "Ejerlejligheder - i praksis", 1. udg., 1997, side 96.
På en ekstraordinær generalforsamling skal dagsordenemnet være konkret formuleret, uddybet fyldestgørende og må ikke have generel karakter, jf. kravet om ”et bestemt emne”. "Et bestemt emne" skal ikke forstås således, at der kun kan være "et bestemt emne" på dagsordenen til en ekstraordinær generalforsamling, da der godt kan være flere punkter på dagsordenen. Der er punkter, der ikke kan være på en dagsorden begæret af mindst 25 % af medlemmerne og det er punkter, der behandles på ejerforeningernes ordinære generalforsamling, det vil sige bl.a. valg af formand, bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisor, eller forhold, der vedrører den enkelte ejerlejlighedsejer.
Retskravet på indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling kan kun angå emner, der vedrører ejerforeningen, og hvor generalforsamlingen ifølge lov om ejerlejligheder eller ejerforeningens vedtægt har kompetencen til at træffe beslutning eller blot drøfte emnet.
Emner, der kan komme til behandling på en ekstraordinær generalforsamling, kan kun undtagelsesvist være emner, der normalt behandles på den ordinære generalforsamling, fx hvis bestyrelsen nedlægger sit mandat eller har fået et mistillidsvotum.
Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, dersom samtlige ejerlejlighedsejere samtykker på generalforsamlingen, jf. normalvedtægtens § 10, stk. 4.
De emner, der fremgår af dagsordenen i indkaldelsen, betegner ikke blot det, der skal behandles, men udgør samtidig grænserne for generalforsamlingens saglige kompetence.
Indkomne forslag
Bestyrelsen og/eller ejerlejlighedsejeren præsenterer og motiverer deres fremsatte forslag og besvarer eventuelle spørgsmål fra medlemmerne.
Til alle materielle forslag på den ordinære og ekstraordinære generalforsamling i en ejerforening kan ejerlejlighedsejerne stille ændringsforslag til de af bestyrelsen og medlemmernes fremsatte forslag, hvis ændringsforslaget ligger inden for rammerne af det, der kan føres frem som ændringsforslag. Denne ret fremgår af de foreningsretlige grundsætninger og bl.a. normalvedtægtens § 10, stk. 3 og § 11, stk. 4.
Grænsen for, hvad der må godtages som ændringsforslag, og hvad der må afvises som reelt et selvstændigt forslag, der burde være varslet eller fordi det reelt ikke er noget forslag, kan være vanskelig og kræver ofte en erfaren dirigent. Ændringsforslag må ikke gå ud over, hvad der med rimelighed kan forventes vedtaget inden for rammerne af den i dagsordenen angivne sag, og kræver, at ændringsforslaget ligger inden for, hvad de øvrige medlemmer måtte forudse, ville blive taget op. Der er grænser for, hvor meget et ændringsforslag kan afvige fra det fremlagte forslag.
Afgørende for om ændringsforslag ligger inden for det forslag, det knytter sig til bliver, hvad de øvrige medlemmer måtte forvente og forudse ville blive taget op, at de har haft lejlighed til på et realistisk grundlag at vurdere behovet for at møde frem. Ændringsforslag på generalforsamlingen inden for rammerne af, hvad der er forudseeligt i henhold til et allerede lovligt fremsat forsalg, kan følgelig altid fremmes, jf. tidl. professor, jur.dr. Ole Hasselbalch: ”Foreningsret”, 4. udg. 2011, side 333.
En forslagsstiller kan altid tilbagekalde sit forslag, men ethvert andet medlem på generalforsamlingen kan gøre det til sit forslag med den virkning, at det alligevel må behandles, jf. tidl. professor, jur.dr. Ole Hasselbalch: ”Foreningsret”, 4. udg. 2011, side 333.
Om afstemningsrækkefølgen gælder den grundregel, at man først stemmer om eventuelle ændringsforslag til det oprindelige forslag, der er fremsat.
Et ændringsforslag kan fx være at henvise sagen til (yderligere) behandling i et bestående eller til lejligheden nedsæt udvalg, der behandler et forslag eller udskyde sagen til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på yderligere afdækning/afklaring.
Stilles en række ændringsforslag til et forslag og ændringsforslag til ændringsforslag (underændringsforslag) er det mest hensigtsmæssige, at se et ændringsforslag som et komplet forslag, svarende til forslaget som ændret ved ændringsforslaget. Tilsvarende anses underændringsforslag som komplette forslag (forslaget som ændret ved ændringsforslaget som ændret ved underændringsforslaget). Forslag, ændringsforslag og underændringsforslag kan da afstemmes simultant og fuldt ud behandles på lige fod.
Ændringsforslag er altid uforenelige med det forslag, de knytter sig til. Typisk er flere ændringsforslag også indbyrdes uforenelige. Der kan da af den samlede mængde af forslag og ændringsforslag kun vælges ét forslag.
Undertiden består et forslag af flere elementer, så ændringsforslag kan være indbyrdes forenelige. Dette gælder navnlig, hvor der fremlægges forslag til ny vedtægt og husorden.
Forslag kan også deles i flere forslag, der kan stå alene, hvorved generalforsamlingen får mulighed for at få et mere nuanceret billede. Forslag om ny vedtægt og husorden kan opdeles i selvstændige forslag, der kan behandles hver for sig. Af effektivitetshensyn bør dirigenten dog forsøge at fremlægge forslaget til ny vedtægt og husorden samlet og hvis dette støder på debat/modstand, da udtage de punkter, hvorom der er debat, til særlig afstemning.
Der kan være forslag, der ikke er indbyrdes uforenelige, og derfor alle vedtages, men hvor vedtagelse af et forslag kan opfattes som et argument mod et andet forslag, hvorfor disse bør behandles i sammenhæng.
Er der afgivet fuldmagt til en befuldmægtiget med instruks om, at den befuldmægtigede skal stemme for eller imod fremsatte forslag og der til de fremsatte forslag fremsættes ændringsforslag, må det antages, at den befuldmægtigede kan stemme for et forslag, der kun i ringe grad adskiller sig fra forslaget. Ejerlejlighedsejeren/fuldmagtsgiveren må have mulighed for at give den befuldmægtigede instruks om, at stemme for ændringsforslag eller på kandidater, der ikke er nævnt i generalforsamlingsindkaldelsen, men som fremsættes eller foreslås på generalforsamlingen. I tvivlstilfælde må dirigenten afgøre dette.
Fremsættelse af ændringsforslag på generalforsamlingen
Ændringsforslag kan fremsættes på selve generalforsamlingen, jf. normalvedtægtens § 10, stk. 3, og § 11, stk. 4. Ejerlejlighedsejere, der vil fremsætte ændringsforslag på generalforsamlingen, skal meddele dette til dirigenten, der har pligt til at registrere ændringsforslaget. Når der rundes af for yderligere ændringsforslag, skal der gives en sidste chance for at kommentere forslagene. Dersom et indlæg er særlig rettet mod et tidligere indlæg, kan dirigenten eventuelt give forslagsstilleren ordet igen for en kort kommentar. Herefter forsøger dirigenten, at runde debatten af med en redegørelse af hvordan dirigenten vil præsentere debattens afstemningstemaer, -metoder og -former.
Dirigentens pligter - fejl og ugyldige beslutninger
Simpelt eller 2/3 kvalificeret flertal