Moderniseringen af ejerlejlighedsloven udsat
Det har desværre vist sig, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt i folketinget, at finde fælles politisk fodslag om et nyt forslag til en moderniseret ejerlejlighedslov. Det ligger dog stadig erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på sinde, at Danmark får tidssvarende regler på området og en lovgivning, der er mere enkel og overskuelig, så den understøtter ejerlejlighedsejernes behov. Erhvervsministeriet vil derfor fortsat arbejde på, at få en modernisering af ejerlejlighedsloven og en opdatering af normalvedtægten på lovprogrammet til efteråret 2019.
Uenigheden skyldes, at Socialdemokratiet (S) og Dansk Folkeparti (DF) ikke vil være med til, at give visse andelsboligforeninger mulighed for, at udstykke lejlighederne i ejerlejligheder. Til gengæld vil begge partier give ejere af mindre udlejligningsejendomme denne mulighed.