Forslag og ændringsforslag på generalforsamling

Retten til at fremsætte punkter på dagsordenen gælder kun den ordinære generalforsamling, og dermed ikke den ekstraordinære generalforsamling. Ved ekstraordinære generalforsamlinger erstattes retten til at kræve emner optaget på dagsordenen af retten til, at kræve indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling.

Retten til at fremsætte punkter på dagsordenen for den ordinære generalforsamling er en ret, der tilkommer alle ejerlejlighedsejere. Bestyrelsen skal uredigeret fremlægge forslagsstillernes fulde forslag med eventuelle bilag.

Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, dersom samtlige ejerlejlighedsejere samtykker på generalforsamlingen.

De emner, der fremgår af dagsordenen i indkaldelsen, betegner ikke blot det, der skal behandles, men udgør samtidig grænserne for generalforsamlingens saglige kompetence.

Indkomne forslag

Bestyrelsen og/eller ejerlejlighedsejeren præsenterer og motiverer deres fremsatte forslag og besvarer eventuelle spørgsmål fra medlemmerne.

Til alle materielle forslag på den ordinære og ekstraordinære generalforsamling i en ejerforening kan ejerlejlighedsejerne stille ændringsforslag til de af bestyrelsen og medlemmernes fremsatte forslag, hvis ændringsforslaget ligger inden for rammerne af det, der kan føres frem som ændringsforslag. Denne ret fremgår bl.a. af normalvedtægtens § 4, stk. 3 og § 5, stk. 4.

Grænsen for, hvad der må godtages som ændringsforslag, og hvad der må afvises som reelt et selvstændigt forslag, der burde være varslet eller fordi det reelt ikke er noget forslag, kan være vanskelig og kræver ofte en erfaren dirigent. Ændringsforslag må ikke gå ud over, hvad der med rimelighed kan forventes vedtaget inden for rammerne af den i dagsordenen angivne sag, og kræver, at ændringsforslaget ligger inden for, hvad de øvrige medlemmer måtte forudse, ville blive taget op. Der er grænser for, hvor meget et ændringsforslag kan afvige fra det fremlagte forslag.

Om afstemningsrækkefølgen gælder den grundregel, at man først stemmer om eventuelle ændringsforslag til det oprindelige forslag, der er fremsat.

Et ændringsforslag kan fx være, at henvise sagen til (yderligere) behandling i et bestående eller til lejligheden nedsæt udvalg, der behandler et forslag eller udskyde sagen til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på yderligere afdækning/afklaring.

Stilles en række ændringsforslag til et forslag og ændringsforslag til ændringsforslag (underændringsforslag) er det mest hensigtsmæssige, at se et ændringsforslag som et komplet forslag, svarende til forslaget som ændret ved ændringsforslaget. Tilsvarende anses underændringsforslag som komplette forslag (forslaget som ændret ved ændringsforslaget som ændret ved underændringsforslaget). Forslag, ændringsforslag og underændringsforslag kan da afstemmes simultant og fuldt ud behandles på lige fod.

Ændringsforslag er altid uforenelige med det forslag, de knytter sig til. Typisk er flere ændringsforslag også indbyrdes uforenelige. Der kan da af den samlede mængde af forslag og ændringsforslag kun vælges ét forslag.

Undertiden består et forslag af flere elementer, således at ændringsforslag kan være indbyrdes forenelige. Dette gælder navnlig, hvor der fremlægges forslag til nye vedtægter og husorden.

Forslag kan også deles i flere forslag, der kan stå alene, hvorved generalforsamlingen får mulighed for, at få et mere nuanceret billede. Forslag om nye vedtægter og husorden kan opdeles i selvstændige forslag, der kan behandles hver for sig. Af effektivitetshensyn bør dirigenten dog forsøge, at fremlægge forslaget til nye vedtægter og husorden samlet og hvis dette støder på debat/modstand, da udtage de punkter, hvorom der er debat, til særlig afstemning.

Der kan være forslag, der ikke er indbyrdes uforenelige, og derfor alle vedtages, men hvor vedtagelse af et forslag kan opfattes som et argument mod et andet forslag, hvorfor disse bør behandles i sammenhæng.

Er der afgivet fuldmagt til en befuldmægtiget med instruks om, at den befuldmægtigede skal stemme for eller imod fremsatte forslag og der til de fremsatte forslag fremsættes ændringsforslag, må det antages, at den befuldmægtigede kan stemme for et forslag, der kun i ringe grad adskiller sig fra forslaget. Ejerlejlighedsejeren/fuldmagtsgiveren må have mulighed for, at give den befuldmægtigede instruks om, at stemme for ændringsforslag eller på kandidater, der ikke er nævnt i generalforsamlingsindkaldelsen, men som fremsættes eller foreslås på generalforsamlingen. I tvivlstilfælde må dirigenten afgøre dette.

Fremsættelse af ændringsforslag på generalforsamlingen

Ændringsforslag fremsættes på selve generalforsamlingen. Ejerlejlighedsejere, der vil fremsætte ændringsforslag på generalforsamlingen, skal meddele dette til dirigenten, der har pligt til at registrere ændringsforslaget. Når der rundes af for yderligere ændringsforslag, skal der gives en sidste chance for at kommentere forslagene. Dersom et indlæg er særlig rettet mod et tidligere indlæg, kan dirigenten eventuelt give forslagsstilleren ordet igen for en kort kommentar. Herefter forsøger dirigenten, at runde debatten af med en redegørelse af hvordan dirigenten vil præsentere debattens afstemningstemaer, -metoder og -former.

Ugyldighed og ansvar

Et generalforsamlingsvalg og en generalforsamlingsbeslutning, både vedtagelse og forkastelse, kan rammes af ugyldighed. Følgelig er det dirigentens klare pligt, at modvirke dette ved:

- at tilbagevise kandidater, der ikke er valgbare,

- ikke at tilbagevise valgbare kandidater,

- at tilbagevise forslag, der ikke gyldigt kan vedtages,

- ikke at tilbagevise forslag, der er behørigt fremsat og gyldigt kan vedtages,

- at afvise ændringsforslag, der ligger uden for rammerne af, hvad der kan fremsættes uvarslet,

- at tillade ændringsforslag, der ligger inden for rammerne af, hvad der kan fremsættes uvarslet,

- korrekt at afgøre tvister og tvivlsspørgsmål for så vidt angår adgangs-, stemme-, tale-, fuldmagts- og forslagsret,

- korrekt at afgøre, hvorvidt et forslags vedtagelse kræver simpelt eller kvalificeret flertal,

- at foreskrive forsvarlige afstemningsmetoder og -former,

- at sikre, at der udfærdiges et fyldestgørende generalforsamlingsreferat, og

- at give agt for gældende ret, herunder normalvedtægten og ejerforeningens vedtægter.

Medfører dirigentens handlinger eller udeladelser, at nogen, herunder ejerforeningen eller ejerlejlighedsejerne, lider et økonomisk tab, kan dette medføre et erstatningsansvar efter almindelige erstatningsretlige regler.

Ligesom en forvaltningsakt fra en offentlig myndighed kan være behæftet med indholds- og tilblivelsesmangler, gælder dette også for en generalforsamlingsbeslutning i en ejerforening.

Der er tale om indholdsmangler, dersom en generalforsamlingsbeslutning anses for stridende med gældende ret, herunder normalvedtægten og/eller ejerforeningens vedtægt, moral, almindelig hæderlighed, rimelighed, er usædvanlig eller i strid med præceptive (ufravigelige) regler, hvorimod tilblivelsesmangler vedrører mangler ved processen og beslutningens tilblivelse, fx svig, forfalskning, voldelig tvang, udnyttelse mv. Der sondres mellem stærke og svage ugyldighedsgrunde.

Er tilblivelsen mangelfuld, og kan manglen ikke antages, at være uden betydning for resultatet, det vil sige væsentlighedskriterium, er beslutningen ugyldig, hvilket om nødvendigt kan fastslås ved dom. Bagatelagtige tilblivelsesmangler og i det hele taget mangler, som ikke kan have påvirket generalforsamlingens indhold, medfører ikke ugyldighed. Også hvis indholdet af generalforsamlingsbeslutningen er mangelfuldt, idet generalforsamlingsbeslutningen er i strid med præceptive regler, kan generalforsamlingsbeslutningen være ugyldig.

Simpelt eller 2/3 kvalificeret flertal